--%>

Afslutning ungdomsafdeling

25-06-2013

Sæsonafslutning ungdomsafdeling fodbold

Lørdag d. 22. juni blev der afholdt ungdomsafslutning i fodboldafdelingen. Sæsonen blev rundewt af med turnering årgangene imellem og pølser til alle spillere. På dagen blev der uddelt medaljer og pokaler - se billederne her

 

Formanden skriver :

Så er endnu en sæson med store og små oplevelser på fodboldbanerne, udendørs såvel som indendørs, afviklet. Året 2013 bliver et år som revolutionerer fodbolden i Hjallerup. Kunstgræsbanen står færdig til brug til efteråret og ikke mindst til vintertræningen. Det bliver rigtigt stort. På trods af konflikten på skoleområdet lykkedes det at få både ”pigeraketten” og ”ud af pomfritten” afviklet med stor tilslutning. Jeg skal sige en stor tak til de trænere, der hjalp til at gøre disse 2 arrangementer til en stor oplevelse for børnene. Pigeraketten blev afviklet i hal A med meget stor succes, efterfølgende var mange nye piger og deres forældre ude på banerne, for at lege og spille bold og kommer måske snart ud og spille rigtige kampe.

Jeg har skrevet ud til forældre og trænere om hjælp til at få et forældreråd til at fungere. Et organ, som kunne hjælpe klubben når der skal arrangeres noget ud over det normale – turneringer og cup´s m.v. Det er meningen, at alle årgange fra U-5 til U-17 skal have en tilknyttet i forældrerådet. Der kunne måske også komme nye ideer på banen fra dem? En stor tak skal der lyde til forældre der sprang til for at hjælpe med at gøre ungdomsafslutningen til en helt igennem forrygende festdag for os alle.

 

Når vi som klubfolk ser ud i samfundet må vi erkende, at holdsport har meget svære vilkår i dagens Danmark, hvor zapper-kulturen florerer. Det giver også foldbold store udfordringer med at holde sammen på en flok spillere. Jeg vil her nævne klubbens U-15 mesterrække, som vi troede var en magnet på drengene, og at vi derfor ikke ville få problemer med at samle holdet her igen til foråret. Det fik vi!  Det resulterede i, at vi indgik et samarbejde med Klokkerholm om at slå de to klubbers U-15 hold sammen til Team ØV hold. Det fungerer rigtigt fint. Det ser ud til, at vi fremover ikke vil være i stand til at have rene Hjallerup-hold over U-13, så fremtiden er nok, at HIF-Fodbold´s ungdom slutter med U-13, hvorefter klubben vil samarbejde i Team-Østvendsyssel regi indtil de bliver senior. Vi er rigtig stolte over at samarbejdet mellem fodboldklubberne i den gamle Dronninglund Kommune fungere så godt som det gør. Det ser ud til, at vi også snart har samlet den østlige del af kommunen ind under Team-Østvendsyssel i hvert fald for U-17drengenes vedkommende.

Årets ungdoms-afslutnings-arrangement blev et brag af en lørdag på stadion og i klubhuset. Allerede fra kl. 09.00 skød vi årets finale i gang med de mindste og så afviklede vi 5-mands kampe på stadion indtil kl. 11.30. Alle 7-mands-årgangene spillede deres finaler på banerne, hvor de plejer at spille. Da holdene bliver færdige med legen med bolden, var der medaljer til de mindst og pokaler til de lidt større børn! Pokaloverrækkelsen afsluttes med udnævnelsen af årets spiller (Benjamin Nielsen) og årets træner (Anders Krogh). Kl. 13.30 skulle bane 1 være ryddet, for at serie 2 holdet kunne spille deres sidste kamp i denne sæson.

Fodboldudvalget siger tak for et forår, hvor meget er gået godt, men meget også kan blive bedre.

God sommer til alle.

John Bøgh