--%>

Det første spadestik til kunstofbane

Olaf_Soerensen.JPG
23-02-2013

  

Lørdag den 23 februar 2013


Olaf Sørensen tager det første spadestik til den nye kunststofbane på Hjallerup Stadion og derefter tog de store maskiner over

 
Hjallerup Idrætsforening får kunstgræsbane uden støtte fra  DBU.
Efter mere end to års arbejde er Hjallerup Idrætsforenings fodboldudvalg på lørdag klar til at påbegynde udgravningen til klubbens ny fodboldbane af kunstgræs. Banen bliver den første af sin slags i Brønderslev Kommune og og bliver en realitet uden tilskud fra Dansk Boldspil Union, DBU.
De seneste vintres sne og frost har øget efterspørgslen på baner af kunstgræs. Således har flere af vores nabokommuner i de seneste år oprettet baner, men det omtrent tre millioner kroner dyre projekt i Hjallerup bliver det første af sin art i Brønderslev Kommune. Kommunen støtter arbejdet økonomisk.
Kunstgræsbaner af denne type er typisk støttet økonomisk af DBU, men selvom de i august måned gav afslag på penge til projektet, bliver banen om få måneder en realitet med opbakning fra både nationale fonde og lokale bidragsydere. Den A.P. Møllerske Støttefond, Spar Nord Fonden, Hjallerup Borgerforening og Hjallerup Samvirke har alle kastet penge i kunstgræsbanen, ligesom Hjallerup Idrætsforening selv lægger en million kroner for at realisere planerne.
 
 
Initiativet til kunstgræsbanen i Hjallerup blev taget i februar 2011 af Olaf Sørensen. I første omgang for at tilgodese klubbens egne hold, men også med henblik på et samarbejde med naboklubber samt samarbejdspartnere i de skandinaviske nabolande, der tidligere har lagt træningslejre i byen. Det håber vi nu bliver endnu mere attraktivt.
Kontrakterne for byggeriet er netop underskrevet. Den lokale entreprenør Henrik Svenningsen, H.S. Dræn, påbegynder arbejdet senere på ugen, og projektet fuldendes af firmaet Sportsturf v/ Jan Lyngemark, der har specialiseret sig i netop fodboldbaner af kunstsgræs. Banen vil leve op til internationale regler for banestørrelse og forventes at stå klar til kamp i juni.
 
 
Pressen og andre interesserede er velkommen på Hjallerup Stadion til “første spadestik” på lørdag 23. februar klokken 10.30.
 
Hjallerup Idrætsforening
Kunstgræsudvalget